Overvågning af frysecontainere: Automatisk temperaturlogning og alarmer til udendørs køle- og frysecontainere

Det er fredag eftermiddag, og der står seks frysecontainere på række bag lageret. Tre er egne, tre er lejet til højsæsonen. Alle hænger på samme strømforsyning, og alle har et lille display på gavlen, der viser -21 °C, når nogen går forbi. Spørgsmålet, som en inspektør eller en forsikringssagsbehandler stiller, er ikke, hvad displayet viste fredag. Det er, hvad temperaturen var søndag kl. 03:40, da relæet slog fra, og hvornår nogen opdagede det.

Det er den forskel, denne artikel handler om. Ikke hvordan man vælger et temperaturovervågningssystem generelt, men hvad der er anderledes, når lageret er en stålkasse udenfor, og hvordan man får automatisk logning og alarmer til at virke på en plads med flere containere, nogle af dem midlertidige.

Hvorfor en frysecontainer ikke er et frysehus

En kølecontainer eller frysecontainer, der står fast på pladsen, opfører sig anderledes end et frysehus med fire isolerede vægge, selv om varerne er de samme. Fire ting gør overvågning sværere i praksis:

• Vejret. Containeren står i sol, regn og frost. Sydvendt stålvæg i juli og minus tyve grader i januar stiller krav til både kompressoren og til den elektronik, man hænger på ydersiden.
• Stålkassen blokerer radiosignaler. En sender placeret inde i en lukket container har svært ved at komme ud. Det er den hyppigste grund til, at "trådløse" følere, der er købt til et indendørs køleskab, holder op med at rapportere, når de flyttes ud i en container.
• Controllerens display er ikke en logbog. Den indbyggede styring viser en aktuel temperatur, men gemmer typisk ikke en historik, som virksomheden kan udlevere til Fødevarestyrelsen, og den sender ikke en alarm til en telefon.
• Dørpakninger slides. Et eventkøkken eller en grossist åbner containeren mange gange om dagen. Pakningen bliver utæt gradvist, og den langsomme stigning i topanvisninger ser man kun med en kontinuerlig kurve.

Dertil kommer strømforsyningen. Flere containere på én gruppe betyder, at én udløst automatsikring eller ét strømsvigt kan tage flere ned samtidig. Hvis man kun tjekker displayene ved en daglig runde, kan en hel række have stået uden køling natten over, før nogen ser det.

Ansvaret følger varerne, ikke containeren

Et punkt, som ofte overrasker dem, der lejer container fryser til sæsonen: udlejeren ejer stålet og kompressoren, men egenkontrollen er lejerens. Den virksomhed, der opbevarer fødevarerne, er ansvarlig for sine egne registreringer, uanset hvem der står på lejekontrakten. For dybfrosne fødevarer kræver EU-reglerne regelmæssigt registreret lufttemperatur på -18 °C eller koldere og opbevaring af registreringerne i mindst et år; detaljerne, og hvordan man vælger et system til at opfylde dem, er gennemgået i guiden til frysetemperaturovervågning og automatisk HACCP-logning. Den guide dækker også valget mellem WiFi, SIM og LoRaWAN, så det gentages ikke her.

Sådan monteres overvågning på en kølecontainer

Løsningen på stålproblemet er simpel, når man først har set den: føleren skal ind, senderen skal blive ude.

En probe, der er specificeret ned til -40 °C, føres ind i containeren på et tyndt kabel gennem dørpakningen. Senderen og batteriet monteres på containerens ydervæg i et vejrtæt hus, væk fra kulden, hvor batteriet ellers ville yde dårligt, og hvor radiosignalet ikke er spærret inde. Følerne kommunikerer via LoRaWAN, så én gateway placeret, så den dækker gården, betjener alle containerne på pladsen. Gatewayen har 4G som backup, så der er ingen kabling og ingen afhængighed af pladsens eget netværk, hvilket betyder noget på en byggeplads, en festivalplads eller et lejet areal, hvor IT-afdelingen ikke er med. Hvor gatewayen skal sidde, afgøres i en kort besigtigelse.

Et praktisk råd fra montagen: fastgør kablet med en lille slæbeløkke lige uden for pakningen, så døren kan lukkes helt uden at klemme det. Den tynde ledning er nem at knække, hvis den sidder stramt, og en knækket leder viser sig som et pludseligt urealistisk udslag, ikke som en tydelig fejl. Og lad være med at placere proben lige ved fordamperen; der måler man kølemaskinen, ikke varerne.

Aflæsninger ankommer med få minutters mellemrum. Følerne gemmer målingerne lokalt og sender dem igen, når forbindelsen er tilbage, så et strømsvigt på pladsen ikke efterlader et hul i registreringerne. Det er præcis det hul, der ellers gør en diskussion med forsikringsselskabet vanskelig.

Alarmer, der skelner mellem en åben dør og en stoppet kompressor

Den største kilde til ignorerede alarmer i overvågning af kølecontainer er af- og pålæsning. Åbner man døren i et kvarter for at laste en palle, stiger lufttemperaturen hurtigt, og en alarm uden forsinkelse sender en besked hver gang. Efter en uge læser ingen dem.

Derfor får hver container tre indstillinger: en øvre grænse, en nedre grænse og en forsinkelse. Forsinkelsen sættes, så en normal lastning ikke udløser noget, mens en stoppet kompressor eller et strømsvigt, hvor temperaturen bliver ved med at stige, gør det. Alarmer sendes via e-mail eller API til en eskaleringsliste, så nattevagten får den først og driftschefen, hvis ingen kvitterer, og hver alarm gemmes sammen med målingerne. Grænserne kan også være forskellige fra container til container: kølecontaineren med grøntsager og frysecontaineren med fisk har ikke samme øvre grænse. En særskilt artikel om fryserealarmer, herunder hvordan man indstiller forsinkelsen efter dørtrafik, er på vej.

Lejede containere: et målepunkt til, et målepunkt mindre

Den typiske containerflåde er ikke konstant. En producent lejer to ekstra op til jul, en eventcateringvirksomhed har fire på pladsen i tre uger, en grossist får en reefer container stillet op under en ombygning. Overvågningen skal følge den rytme.

Når en lejet container ankommer, tilføjes et målepunkt på timer: probe ind, hus på væggen, container oprettet med egne grænser i VemSpace, som er det internt udviklede IoT-modul i Vemco-platformen. Når containeren afleveres, flyttes føleren til den næste. Historikken for den gamle container forbliver i systemet, så perioden kan dokumenteres, selv om stålkassen for længst er hos en anden lejer.

Det afspejles i to forretningsmodeller. Alt inklusive leje pr. aktivt målepunkt pr. måned passer til sæsonflåder, hvor man ikke vil betale for følere, der ligger i skuffen i februar. Køb af følere og licens til VemSpace pr. punkt passer til egne containere, der står år efter år. Mange pladser ender med en blanding.

Det, der ender i HACCP-mappen

Rapporter kan eksporteres pr. container eller pr. plads, og hele historikken bevares. Det betyder, at man ved et kontrolbesøg kan vise temperatur i frysecontainer nummer fire for hele den periode, varerne stod der, inklusive de to alarmer i august og tidspunktet, hvor de blev kvitteret. Hvert målepunkt leveres med et sporbart kalibreringscertifikat fra fabrikken, og årlig rekalibrering anbefales; på udendørs containere, hvor proben lever et hårdere liv end i et indendørs køleskab, er det en anbefaling, der er værd at følge. Hvordan løsningen passer sammen med øvrige kølerum og fryserum på samme plads, er beskrevet under temperaturovervågning af kølelagre.

Hvad man bør afklare, før gatewayen sættes op

• Hvilke containere deler strømgruppe, og hvem skal have alarmen, hvis flere falder ud samtidig?
• Hvor mange døråbninger pr. dag har hver container, og hvor lang forsinkelse giver det?
• Hvor mange containere er faste, og hvor mange kommer og går, så lejemodel og købsmodel kan fordeles rigtigt?
• Hvem opdaterer eskaleringslisten, når nattevagten skifter?

Står der én eller tyve frysecontainere på jeres plads, og er logningen i dag en runde med en notesblok, så kontakt Vemco Group og få en kort besigtigelse af gården, så gatewayen placeres rigtigt, og alle containere, også de lejede, logger automatisk fra første dag.