Trådløs temperaturlogger til frysere og kølerum: digital egenkontrol uden manuel logning

Klokken 06.40 åbner morgenholdet døren til fryserummet, læser termometeret, skriver -19 °C på egenkontrolskemaet og lukker igen. Det, skemaet ikke viser, er, at kompressoren stod stille fra 01.15 til 04.30, og at temperaturen i den periode nåede -9 °C, inden den kom ned igen. Papiret er korrekt i det øjeblik, det blev udfyldt. Det er bare ikke et billede af natten. Det er den grundlæggende svaghed ved manuel temperaturovervågning af frysere: man måler én gang i timen eller én gang pr. vagt, og man måler kun, mens nogen er på arbejde.

En trådløs temperaturlogger med automatisk overvågning løser to problemer på én gang. Den logger kontinuerligt uden at nogen åbner døren, og den slår alarm, når noget faktisk er galt. Men de systemer, der ender med at virke i praksis, adskiller sig på detaljer, som sjældent står i brochuren. Dem gennemgår vi her.

Hvorfor en almindelig trådløs sensor ikke dur i et fryserum

Den oplagte løsning er at hænge en trådløs temperaturlogger op inde i fryseren. Det fejler af to grunde. For det første blokerer stålet i frysecontainere og panelvæggene i et kølerum radiosignalet, så sensoren kan ikke sende ud. For det andet taber et lithiumbatteri kapacitet ved -18 °C, og elektronikken i mange standardsensorer er slet ikke specificeret til at arbejde dernede. Resultatet er huller i datasættet, netop når man har brug for det. Den fulde forklaring på, hvorfor standardsensorer svigter ved minus atten, findes i vores artikel om overvågning i frøbanker og genbanker.

Den konstruktion, der holder, deler sensoren i to. Selve proben sidder inde i frysen og er klassificeret ned til -40 °C. Den er forbundet via et tyndt kabel, der føres igennem dørpakningen, til en sender med batteri, som sidder udenfor i stuetemperatur. Batteriet lever længere, radiorækkevidden er intakt, og man får en pålidelig trådløs temperaturmåler uden at bore i panelerne.

En erfaring fra montering, som sjældent nævnes: proben skal placeres i produkthøjde og væk fra fordamperen. Sidder den lige foran blæseren, ser hver afrimningscyklus ud som en temperaturstigning, og man ender med at hæve alarmgrænsen for at få ro. Så har man reelt ingen alarm. Sidder den ved døren, reagerer den på hver åbning. Midt i rummet, i reolhøjde, måler den det, produkterne faktisk oplever.

WiFi, SIM-kort eller LoRaWAN: valget afgør driftsomkostningen

Når proben er på plads, skal målingen ud af bygningen. Her er tre reelle muligheder, og de har meget forskellige konsekvenser for en kæde med tyve butikker eller et lager med fyrre frysecontainere på pladsen udenfor.

• WiFi er billigt at starte med, men afhænger af kundens netværk og access points. Det rækker dårligt udendørs og igennem metal, og hver gang IT-afdelingen skifter adgangskode eller udskifter routere, falder loggerne af. Til en enkelt fryser i et kontorkøkken er det fint. Til en lagerplads med containere er det ikke.
• SIM-kort i hver logger fjerner afhængigheden af det lokale netværk, men giver ét mobilabonnement pr. enhed. Ved fem punkter er det overskueligt. Ved halvtreds er det en fast post på budgettet, som vokser lineært med hvert nyt punkt.
• LoRaWAN er en radiostandard med lang rækkevidde og lavt strømforbrug, hvor mange sensorer deler én gateway, som sender data videre til skyen, her med 4G som fallback. Ingen kabling, ingen afhængighed af kundens netværk, og ét abonnement pr. site i stedet for pr. punkt.

For trådløs temperaturovervågning på tværs af flere lokationer er det tredje alternativ typisk det, der holder tre år senere uden supportsager. Hvordan LoRaWAN spiller sammen med bygningens øvrige data, er beskrevet i artiklen om LoRaWAN i Vemco-platformen.

Hvad en temperaturlogger skal kunne for at holde i en kontrol

Vemco er sensoruafhængig og arbejder med LoRaWAN-sensorer fra partnere som Milesight, hvis TS-serie af temperatursensorer er certificeret efter EN 12830. Den standard er det, en kontrollant spørger efter, når emnet er temperaturovervågning i kølerum og frysere til fødevarer. Lige så vigtigt i hverdagen: sensorerne gemmer målingerne lokalt og sender dem igen, når forbindelsen er tilbage. En gateway, der er uden strøm i tre timer under et strømsvigt, betyder altså ikke tre timers hul i egenkontrollen. Og målingerne kommer med få minutters mellemrum, langt tættere end den timelogning, mange fødevarevirksomheder stadig kører med.

Reglerne i korte træk: for dybfrosne fødevarer kræver EU-forordning (EF) nr. 37/2005 regelmæssig registrering af lufttemperaturen med instrumenter, der opfylder de gældende EN-standarder, og registreringerne skal opbevares i mindst et år. Direktiv 89/108/EØF kræver som hovedregel -18 °C eller koldere. Spørg leverandøren om skriftlig dokumentation for EN-overensstemmelse, ikke kun en CE-erklæring, og vær opmærksom på, at kravene kan afvige uden for EU.

Alarmer, der kun ringer, når det er kompressoren

Den hyppigste grund til, at automatiske systemer bliver slået fra igen, er falske alarmer. Hvert målepunkt skal derfor have tre parametre: en øvre grænse, en nedre grænse og en forsinkelse. Forsinkelsen er den afgørende. En dør, der står åben i fem minutter under varemodtagelse, må ikke udløse et opkald til vagthavende. En kompressor, der har stået stille i fyrre minutter, skal. Alarmer sendes via e-mail eller API til en eskaleringsliste, så først teknikeren og dernæst driftschefen bliver kontaktet, og de gemmes sammen med målingerne, så det senere kan dokumenteres, hvem der reagerede hvornår.

Fra papirskema til digital egenkontrol på et minut

Det, der sparer mest tid i hverdagen, er rapporterne. Daglige, ugentlige eller månedlige rapporter pr. site eller pr. enhed eksporteres direkte til egenkontrolmappen, og den fulde historik bevares, så en forespørgsel om en bestemt dato for ti måneder siden kan besvares uden at lede i ringbind. Hvert målepunkt leveres med et sporbart kalibreringscertifikat fra fabrikken, og vi anbefaler årlig rekalibrering og funktionskontrol, så dokumentationen holder hele kæden igennem.

Kommercielt er der to veje. Man kan købe sensorer og gateways og licensere VemSpace pr. målepunkt, eller leje alt inklusive pr. aktivt punkt pr. måned. Det sidste gør det nemt at starte med nogle få enheder i én butik eller ét lager og tilføje flere på timer, ikke uger, når modellen har bevist sig. Overvågningen kører i VemSpace, Vemcos egenudviklede IoT-modul, side om side med energi-, luftkvalitets- og belægningsdata, så fryserens temperaturkurve kan lægges oven på kompressorens strømforbrug i samme visning. Detaljerne er samlet på siden om temperaturovervågning af kølerum.

Tjekliste før du vælger leverandør

• Sidder sender og batteri uden for fryseren, og er proben klassificeret til -40 °C?
• Foreligger der skriftlig dokumentation for EN 12830, ikke kun CE?
• Gemmer loggeren data lokalt og gensender efter forbindelsestab?
• Kan øvre grænse, nedre grænse og forsinkelse sættes individuelt pr. punkt?
• Hvad koster punkt nummer halvtreds i månedlig drift sammenlignet med punkt nummer fem?
• Kan rapporter eksporteres pr. enhed i et format, kontrollanten accepterer, og er historikken tilgængelig i mindst et år?

Den sidste anbefaling fra praksis: begynd med den fryser, der har givet flest problemer de seneste tolv måneder. Den dokumenterer hurtigst, hvad manuel logning har overset, og den gør det nemt at få resten af organisationen med.

Har I frysere, fryserum eller kølerum, hvor egenkontrollen stadig foregår med kuglepen og dørhåndtag? Kontakt os, så gennemgår vi jeres lokationer, netværksforhold og antal målepunkter og foreslår en opsætning, I kan starte med på få enheder og udvide, efterhånden som behovet vokser.