Search Icon

    Indoor mapping og indoor navigation: Når plantegninger bliver til operationelle data

    Indoor mapping og indoor navigation: Når plantegninger bliver til operationelle data

    Mandag morgen lander ugerapporten: 48.200 besøgende, tre procent over samme uge sidste år. Samme formiddag ringer en lejer på første sal og siger, at der har været dødt siden torsdag. Begge dele kan være rigtige. Problemet er, at tallet i rapporten ikke har en adresse i bygningen. Det er her indoor navigation og indoor mapping holder op med at være et wayfinding-projekt for marketingafdelingen og bliver et driftsværktøj: Når tællinger, opholdstid og belægning lægges oven på den plantegning, I allerede har, kan I svare lejeren med data fra netop hendes gang, i netop den periode.

    Tabeller fortæller hvor mange. Plantegningen fortæller hvor.

    De fleste centre har allerede sensorer ved indgangene og måske ved rulletrapperne. Data ligger i et dashboard med kolonner for indgang A, B og C. Det fungerer, indtil spørgsmålet skifter fra "hvor mange kom ind?" til "hvorfor når de ikke frem til nordfløjen?". Dét spørgsmål kræver, at hver sensor har en koordinat på kortet, og at zoner er tegnet, så de svarer til den måde centret faktisk drives på: pr. etage, pr. gang, pr. lejemål, pr. område omkring en elevator.

    Forskellen er ikke kosmetisk. En centerchef, der kan se belægningen farvelagt på to etager side om side, opdager på sekunder, at en spærret rulletrappe har flyttet 20 procent af trafikken til den modsatte ende. I en tabel med 35 rækker skal nogen først lede efter det.

    Fra arkitektens DWG-fil til en plantegning, der kan bruges i drift

    Her er en erfaring fra implementeringer, som sjældent står i brochurerne: Den plantegning, I får fra arkitekten eller ejendomsadministrationen, er næsten aldrig den bygning, kunderne går rundt i. Den har 40 lag med VVS, brandsektioner og målsætninger, og den mangler de ting, der styrer kundestrømme i praksis: midlertidige pop-up-stande, sæsonudstillinger, en kaffevogn, der blev sat ved rulletrappen i 2019 og aldrig flyttede sig igen. Første skridt i enhver indendørs kortlægning er derfor at rense tegningen ned til ét lag med vægge, åbninger og lejemål, og derefter tilføje det, der rent faktisk står på gulvet.

    Det andet, en erfaren implementør vil sige, handler om zonestørrelse. Tegner I en zone på to meter ved en krydsning for at måle "forbipasserende", får I støj, ikke indsigt: Folk vender om, står og kigger på telefonen, går halvt ind og ud. Zoner skal følge beslutninger. Hvis ingen i organisationen ændrer noget på baggrund af tal fra en bestemt zone, er den for lille eller forkert placeret. Det er også værd at vide, at tællenøjagtigheden afhænger af forholdene. Kontraktligt bør I kunne forvente mindst 96 procent, og i praksis ligger den typisk på 98 til 99 procent, når lysforhold, indretning og kundeadfærd tillader det. Men en smal, mørk passage med mange barnevogne præsterer ikke det samme som en bred, veloplyst indgang, og kortet bør afspejle den forskel, ikke skjule den.

    Lag på kortet: trafik, belægning og opholdstid pr. etage og zone

    Når tegningen er klar, handler resten om, hvad der kan lægges oven på den. I VemMaps vises lokationsdata som lag på plantegningen, så man kan skifte mellem besøgstal, belægning og opholdstid uden at forlade kortet, og sammenligne etager eller zoner i samme billede. Eksport og alarmer sidder direkte på visningen: Overstiger belægningen i foodcourten et fastsat niveau lørdag klokken 13, går beskeden til vagten med zonen markeret, ikke som en linje i en e-mail, der skal tolkes først.

    Det forandrer, hvem der kan bruge data. Driftschefen, der skal fordele rengøring og vagter, behøver ikke et BI-kursus for at se, at østgangen topper to timer senere end vestgangen. Udlejningsafdelingen kan vise en potentiel lejer, hvor mange der passerer et ledigt lejemål pr. time, på et kort, kandidaten genkender fra sin egen fremvisning. Facility management kan sætte ventilationens driftsprofil efter, hvornår bestemte zoner faktisk fyldes, i stedet for efter en antagelse om åbningstid.

    Indoor navigation og analyse på samme kort

    Mange centre har allerede investeret i indoor maps til kunderne: en app eller infoskærme, hvor man kan finde butikken og få vist en rute. Den investering bør ikke dubleres. Vemco integrerer med Mappedin, så et eksisterende kort kan bære Vemcos trafik-, opholdstids- og belægningsdata frem for at blive genopbygget i et nyt værktøj. Kortet, kunderne bruger til indoor navigation, og kortet, driften bruger til analyse, bliver dermed samme geometri. Det lyder trivielt, men det sparer den klassiske situation, hvor to afdelinger diskuterer, om "zone 14" i det ene system er det samme som "nordlig gang" i det andet.

    For dem, der sammenligner indoor mapping software, er det et konkret spørgsmål at stille leverandøren: Kan jeres analyse ligge oven på det kort, vi allerede har, eller skal vi tegne alt igen? Svaret afgør både tidsplan og hvor mange mennesker, der kommer til at vedligeholde kort i årene fremover.

    Bevægelse oven på tællingen

    Tælling fortæller, hvor mange der er i en zone. Bevægelsesanalyse fortæller, hvordan de kom derhen, og hvor de ikke kom. VemTrack lægger anonym bevægelsesanalyse oven på tællingen og viser den direkte på plantegningen: heatmaps, opholdstid, flow fra zone til zone, kunderejser, sti- og tragtanalyse samt kødetektion med alarmer. Ingen personer identificeres; systemet følger anonyme bevægelsesmønstre, ikke individer.

    Det er her, lejerens klage fra mandag morgen kan undersøges ordentligt. Falder flowet fra rulletrappen til hendes gang efter en ny stand blev stillet op ved toppen af trappen? Går folk ind i gangen og vender om efter 30 sekunder, eller går de forbi uden at dreje? En heatmap over kundestrømme på et kort, begge parter kan se, afslutter den slags samtaler med fakta i stedet for fornemmelser. Og kødetektion ved kasser eller informationen giver vagten en alarm med position, før køen bliver et problem på sociale medier.

    Hvad I bør kræve, før I underskriver

    • Zoner, I selv kan redigere. Centre ombygges. Hvis hver ændring kræver en konsulenttime, går kortet i stå efter et år.
    • Flere etager i samme visning. Vertikal trafik er typisk det største blinde punkt i et center.
    • Alarmer bundet til kortet. En belægningsalarm uden position er en opgave for en, der skal lede først.
    • Eksport pr. zone og periode. Udlejning og økonomi vil have tal ud, ikke skærmbilleder.
    • Genbrug af eksisterende kort. Spørg specifikt, om jeres nuværende kundekort kan være grundlag for analysen.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvad bruges indoor mapping til? I detailhandel og centre bruges det til to ting: at hjælpe kunder med at finde vej og at vise driftsdata med en præcis placering i bygningen. Den anden anvendelse er den, der påvirker budgetter: besøgstal, belægning, opholdstid og kundestrømme pr. etage og zone, som udlejning, drift og facility management kan handle på. Når begge dele ligger på samme kort, undgår man at vedligeholde to versioner af bygningen.

    Vil I se, hvordan jeres egen plantegning kan vise trafik, belægning og opholdstid pr. etage og zone, eventuelt oven på det kort, I allerede bruger til kunderne? Kontakt Vemco Group, så gennemgår vi jeres tegninger og sensorplacering og viser, hvad kortet kan fortælle allerede den første uge.

    Join Our Newsletter Community Today!

    Form-right