Queue counting-teknologi: Sensorer, zoner og estimater af ventetid

Klokken 05.40 en mandag viser skærmen over security 8 minutters ventetid. Passageren, der står bagerst, kommer igennem 21 minutter senere. Ingen har løjet. Skærmen viste et gennemsnit for det seneste kvarter, mens tre fly fra samme bølge netop var landet i check-in-hallen. Det er præcis dét gab mellem måling og oplevelse, som queue counting skal lukke, og det lykkes kun, hvis sensorer, zoner og beregningsmodel er valgt med omtanke. Denne artikel gennemgår de tre lag hver for sig, fordi fejlen næsten altid ligger i ét af dem.

Tre måder at måle en kø på

Grundlæggende findes der tre tilgange, og de giver forskellige svar på det samme spørgsmål.

• Ind- og udgangstælling: En sensor ved køens start og en ved slusen. Forskellen mellem de to tal er antallet af personer i køen lige nu. Enkelt og præcist, men metoden ved ikke, hvor i køen folk står, og den bliver blind, når passagerer forlader køen midtvejs.
• Zoneoptælling: Loftmonterede 3D-sensorer dækker hele køarealet og tæller, hvor mange der befinder sig inden for en defineret zone på plantegningen. Her ser man både antal og fordeling, og man kan opdele køen i segmenter.
• Sporing af enkeltpersoner: Anonyme bevægelsesspor fra indgang til udgang af zonen. Det giver faktiske opholdstider pr. person og dermed en målt ventetid, ikke en beregnet.

Wi-Fi- og Bluetooth-baserede løsninger bliver stadig tilbudt til lufthavne, men samplingraten er for lav til realtidsstyring af bemanding: hvis kun en brøkdel af passagererne registreres, og MAC-adresser randomiseres, bliver estimatet ustabilt netop i de 20 minutter, hvor det skal være skarpt. Til et trafikknudepunkt med toppe og dale er sensorer, der tæller alle, det eneste holdbare grundlag.

Zoner: hvor køen faktisk står, ikke hvor den burde stå

Her ligger den mest almindelige implementeringsfejl. Zonen tegnes efter afspærringsbåndene. Men ved spidsbelastning løber køen ud af slangen, drejer om hjørnet ved informationsskranken og fylder gangarealet. Alle de passagerer står formelt uden for zonen, systemet rapporterer en moderat kø, og terminalchefen får en alarm ti minutter for sent. Den erfarne implementør tegner derfor zonen efter de to-tre værste dage i den seneste ferieperiode, ikke efter plantegningen fra arkitekten, og lægger en separat "overløbszone" ovenpå, så udbredelsen kan følges som sit eget nøgletal.

To andre detaljer afgør datakvaliteten:

• Ledsagere, der venter ved siden af køen, skal filtreres fra. En buffer på typisk en til halvanden meter omkring det egentlige køareal gør forskellen mellem 40 og 55 personer i tallet.
• Bagagevogne og kufferter må ikke tælles som personer. Højdefiltre i 3D-sensorer klarer det, men kun hvis monteringshøjden passer til producentens specifikation.

Med VemTrack vises zonerne direkte på plantegningen, så driftsvagten ser belægningen i hver zone og flowet mellem zonerne, for eksempel fra check-in-området ind i security-slangen. Det gør det muligt at se en kø opstå, inden den er lang nok til at genere nogen.

Fra tal til ventetid: Hvordan queue counting bliver til minutter

Den mest brugte model er enkel: ventetid = antal personer i køen divideret med gennemstrømningen pr. minut. Står der 120 passagerer, og slusen håndterer 10 i minuttet, er estimatet 12 minutter. Modellen er god, så længe begge tal opdateres løbende og gennemstrømningen måles på de seneste 5 til 10 minutter, ikke på hele dagen. Åbnes et nyt spor, skal estimatet falde inden for et minut, ellers mister personalet tilliden til skærmen og begynder at gætte igen.

Målt ventetid fra sporing af enkeltpersoner er mere præcis, men kræver, at man bruger medianen i stedet for gennemsnittet. Grunden er passagerer, der opgiver køen og går til en anden terminal eller et fast track-spor: deres korte ophold trækker gennemsnittet ned, mens den gruppe, der venter hele vejen, oplever noget helt andet. I praksis kombinerer gode systemer de to metoder: beregnet ventetid til skiltning i realtid og målt ventetid til rapportering og SLA-opfølgning bagefter.

Om nøjagtighed: en seriøs leverandør af køtælling garanterer en kontraktlig minimumspræcision, hos Vemco Group 96 %, og leverer typisk 98 til 99 %, når lysforhold, layout og passageradfærd tillader det. Vær skeptisk over for faste løfter om 99 % uanset forhold. En security-hal med modlys fra store glaspartier om morgenen opfører sig anderledes end en lukket ankomsthal, og det skal afspejles i kalibreringen.

Alarmer, der udløser handling i stedet for rapporter

Værdien af queue counting technology opstår først, når tallet ændrer en beslutning. De operatører, der får mest ud af det, arbejder med to tærskler pr. zone: en tidlig varsling, når belægningen stiger hurtigere end gennemstrømningen i tre på hinanden følgende minutter, og en kritisk alarm ved en fast ventetid, for eksempel 12 minutter i security eller 6 minutter ved paskontrol. Den tidlige varsling går til den vagthavende, der kan flytte personale fra et roligt spor. Den kritiske alarm går til driftscenteret og logges mod SLA'en med sikkerhedsleverandøren.

For offentlige bygninger og stationer er logikken den samme, blot med andre tærskler. En borgerservice med tidsbestilling har sjældent brug for realtidsskiltning, men har stor gavn af at kende ventetiden pr. time og ugedag, når åbningstider og bemandingsplan skal forhandles. Et busterminalområde har omvendt brug for at vide, hvornår perronen nærmer sig sikkerhedsmæssig kapacitet, og det er zoneoptællingen, der svarer på dét.

Det du bør kræve, inden du underskriver

• Et people counting system, der bruger det samme datagrundlag til køer, zoner og hele terminalens besøgstal, så tallene ikke modsiger hinanden i ledelsesrapporten.
• Mulighed for at redigere zoner selv, uden servicebesøg, når afspærringen flyttes.
• Både beregnet og målt ventetid i samme platform, med dokumenteret valg af median eller gennemsnit.
• Anonym databehandling: ingen billeder gemmes, ingen identifikation af personer, så løsningen kan godkendes af databeskyttelsesrådgiveren uden særaftaler.
• En valideringsperiode, hvor manuelle stikprøver sammenholdes med sensordata i mindst to spidsbelastninger, inden tallene vises til passagerer.

Den sidste pointe er vigtig for queue management i praksis. En skærm, der viser en forkert ventetid, er værre end ingen skærm, fordi passagererne husker den forkerte, og personalet holder op med at kigge på den. Start derfor med intern visning, lad vagthavende udfordre tallene i to uger, og flyt først derefter estimatet ud i terminalen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fungerer queue counting? Loftmonterede sensorer registrerer anonymt, hvor mange personer der befinder sig i en defineret kø-zone, og hvor mange der passerer ind og ud af den pr. minut. Ud fra antal og gennemstrømning beregnes den aktuelle ventetid, og ved sporing af enkelte bevægelsesspor kan den også måles direkte som opholdstid i zonen. Resultatet vises på plantegningen og udløser alarmer, når belægning eller ventetid overskrider de tærskler, driften selv har sat.

Overvejer I køtælling i security, paskontrol eller ved perroner, og vil I gerne have en ærlig vurdering af, hvilke sensorer og zoner jeres layout kræver, og hvilken præcision I realistisk kan forvente, så kontakt Vemco Group her. Vi gennemgår gerne plantegningen og jeres seneste spidsbelastninger sammen med jer.