Mål hvad et arrangement faktisk gør ved bymidten

Det sværeste møde i kalenderen er ikke selve arrangementet. Det er budgetmødet tre måneder senere, hvor detailhandlere, ejendomsejere og udvalgsmedlemmer spørger, hvad julebelysningen, madmarkedet eller kulturnatten egentlig gjorde ved bymidten. Hvis svaret er en fornemmelse, et par fotos og en manuel tælling fra to timer en lørdag, så bliver medfinansieringen næste år mindre, ikke større. De byer, der får erhvervslivet med, er dem, der kan lægge en fodgængerkurve på bordet og pege på præcis, hvornår effekten opstod, hvor i gaden den ramte, og hvor længe den varede.

Fodgængertælling i bymidter er automatisk registrering af, hvor mange mennesker der passerer udvalgte punkter i gågader, på pladser og ved indfaldsveje, opdelt på tidspunkt, retning og gadeafsnit. Data indsamles kontinuerligt med sensorer, uden identifikation af personer, og bruges til at sammenligne perioder, måle effekten af arrangementer og dokumentere udviklingen i byens liv.

Hvorfor manuelle tællinger ikke kan bære en investeringsbeslutning

En manuel tælling dækker en brøkdel af timerne og kan ikke gentages på samme måde to gange. Den fanger sjældent aftenen, aldrig hverdagen efter, og den kan ikke skelne mellem et arrangement, der trak nye besøgende til byen, og et arrangement, der blot flyttede de samme mennesker fra klokken 11 til klokken 15. Uden en baseline, altså et kontinuerligt datagrundlag fra ugerne og månederne før, findes der ganske enkelt ikke noget at sammenligne eventdagen med. Det er derfor, byer som Odense og København bruger præcis fodgængertælling i deres handelsgader og anvender tallene direkte til at måle events og arrangementer. Ikke som pynt i en årsrapport, men som beslutningsgrundlag.

Effekten sidder sjældent der, hvor scenen står

Her er en observation, som de fleste først gør efter den første målte eventsæson: et stort arrangement på torvet kan fordoble trafikken lige omkring scenen og samtidig dræne sidegaderne, fordi folk stimler sammen ét sted og går direkte hjem bagefter. Det opdager man kun, hvis man tæller pr. gadeafsnit og kan sammenligne den ene ende af strøget med den anden. Retningsdata afslører desuden, om publikum ankom fra parkeringshusene i nord eller stationen i syd, hvilket er guld værd, når næste års boder og skilte skal placeres. Og dagen efter er ofte vigtigere end selve dagen: et arrangement, der løfter trafikken søndag og mandag med, har skabt en vane. Et arrangement, der kun løfter lørdag eftermiddag, har skabt en kø.

Moderne udendørs sensorer tæller i al slags vejr, i tætte menneskemængder og fra forskellige monteringshøjder, så man ikke er afhængig af én bestemt facade eller lygtepæl. Heatmaps og opholdszoner viser, hvor folk faktisk standsede op på pladsen, og udendørs kømåling viser, om boderne kunne følge med. Alt sammen uden personidentifikation og i overensstemmelse med GDPR, hvilket erfaringsmæssigt er det første spørgsmål fra både byråd og presse.

Fem trin: sådan bygger du en baseline før eventsæsonen

• 1. Vælg tællepunkter efter beslutninger, ikke efter geografi. Placér målepunkter der, hvor der senere skal argumenteres for penge: ved arrangementszonen, i den svage ende af handelsgaden og ved den vigtigste ankomstrute. Tre velvalgte punkter slår ti tilfældige.
• 2. Kør minimum otte til tolv uger før første event. Baselinen skal indeholde almindelige hverdage, regnvejrslørdage og en lønningsweekend, ellers kan eventdagen ikke isoleres fra støj.
• 3. Læg kalenderen ind fra dag ét. Markér markeder, kampagner, helligdage, vejarbejde og skoleferier på samme tidslinje som fodgængerkurven. Et kalender- og eventmodul, der viser begivenheder direkte oven på trafikdata, sparer timevis af efterrationalisering.
• 4. Beslut sammenligningsmetoden på forhånd. Sammenlign eventdagen med samme ugedag året før og med gennemsnittet af de fire foregående uger. Aftal metoden med cityforeningen og de medfinansierende butikker, før arrangementet afholdes, så ingen kan flytte målstregen bagefter.
• 5. Definér succeskriterier i tal. For eksempel: løft i det svage gadeafsnit, fastholdt trafik dagen efter, og opholdstid på pladsen. Uden tal på forhånd bliver enhver evaluering en forhandling.

Sikkerhed og drift under selve arrangementet

Ved store arrangementer er tællingen ikke kun evaluering bagefter. Live belægningstal med alarmer ved fastsatte tærskler giver eventledelse og beredskab et fælles billede af, hvor mange mennesker der befinder sig i et afgrænset område lige nu. Det er samme princip, som Fredericia Idrætscenter bruger indendørs, hvor besøgstælling viser strømmen til de enkelte aktiviteter og bruges til at planlægge bemanding. Kommuner som København, Aarhus og Aalborg anvender tilsvarende tælling på tværs af biblioteker, museer, idrætshaller, svømmehaller, udendørs aktivitetsområder, skovstier og legepladser, så bymidtedata kan ses i sammenhæng med resten af byens tilbud. Mange danske biblioteker bruger samme type data i både betjente og ubetjente åbningstider, inklusive live indetal og brug af siddepladser.

For analyseteamet betyder REST API og CSV-eksport, at fodgængerdata kan trækkes direkte ind i kommunens eksisterende BI- og planlægningsværktøjer i stedet for at leve i endnu et isoleret dashboard. Det er ofte dét, der afgør, om data faktisk bliver brugt efter det første halve år.

FAQ

Hvor præcis er automatisk fodgængertælling udendørs? Vemco arbejder med et kontraktligt minimum på 96 procent nøjagtighed, og typisk 98 til 99 procent hvor forholdene, såsom lys, placering og adfærd i gaden, tillader det. Det afgørende for eventmåling er dog konsistensen: samme metode, samme punkter, hver dag.

Kan vi nå at måle effekten af dette års julehandel? Ja, hvis baselinen etableres nu. Otte til tolv ugers data før tændingen af julebelysningen giver et brugbart sammenligningsgrundlag, og fra næste år kan der sammenlignes mod samme ugedag året før.

Registrerer sensorerne personer? Nej. Teknologien er GDPR-kompatibel og identificerer ikke enkeltpersoner. Der tælles passager, retning og ophold, ikke ansigter eller enheder.

Er vi låst til én sensortype? Nej. Platformen har siden 2005 integreret mere end 40 sensorfabrikater, så eksisterende tællere kan ofte samles i samme datagrundlag som nye punkter.

Fra fornemmelse til forhandlingskort

Vemco er en dansk virksomhed grundlagt i 2005 med hovedkontor i Fredericia, kontorer i blandt andet Sverige, Brasilien, Canada, Australien, UAE og Saudi-Arabien, over 55.000 installationer i mere end 98 lande, egen SaaS-platform med VemCount, VemTrack, VemSpace og VemFusion, status som Xovis Gold-partner og dansk support. Det betyder i praksis, at den model, Odense og København allerede bruger til at måle arrangementer i handelsgaderne, kan sættes op i enhver dansk bymidte inden næste eventsæson.

Skal jeres næste arrangement evalueres på data i stedet for fornemmelser? Kontakt Vemco på vemcogroup.com/contact-us og få en konkret plan for tællepunkter, baseline og eventmåling i jeres bymidte, inden sæsonen går i gang.