De 1000 ppm, som næsten alle udbudsmaterialer og driftsaftaler henviser til, blev aldrig fastsat som en grænse for menneskers præstation. Tallet stammer fra ASHRAE Standard 62 fra 1989, hvor det var en markør for kropslugt, og det blev fjernet igen i 1999-udgaven. Alligevel er 1000 ppm i dag det tal, ventilationsanlæg over hele Danmark styres efter. Det interessante er, at forskningen faktisk finder målbare effekter i netop det område, bare af en helt anden årsag end lugt. Denne artikel gennemgår, hvad de centrale studier målte, hvad reglerne reelt siger, og hvorfor CO2 måling kun er halvdelen af opgaven, hvis ventilationen skal følge den faktiske brug af rummet.
Det mest citerede er Harvard COGfx-studiet fra 2016 (Allen et al., Environmental Health Perspectives). Kontormedarbejdere arbejdede ved omkring 550, 945 og 1400 ppm CO2. Sammenlignet med 550 ppm lå de kognitive scorer i gennemsnit 15 procent lavere ved 945 ppm og 50 procent lavere ved 1400 ppm. Bemærk, at 945 ppm ligger under den grænse, de fleste danske kontorer er projekteret til.
Fire år tidligere havde Lawrence Berkeley National Laboratory (Satish et al. 2012, samme tidsskrift) testet 22 deltagere ved 600, 1000 og 2500 ppm, hvor kun CO2 blev ændret. Ved 1000 ppm så forskerne moderate, signifikante fald på seks af ni beslutningsskalaer. Ved 2500 ppm faldt syv af ni skalaer kraftigt, og scoren for initiativ gik fra 20,1 til 1,4. Det er det studie, der viste, at CO2 i sig selv, og ikke blot de øvrige forureninger den følger med, påvirker beslutningsevnen.
Det globale COGfx-studie fra 2021 (Environmental Research Letters) fulgte 302 kontoransatte i seks lande i deres egne bygninger. For hver 500 ppm ekstra CO2 svarede deltagerne 1,4 til 1,8 procent langsommere og gav 2,1 til 2,4 procent færre korrekte svar i minuttet. Forskerne fandt ikke noget niveau, hvor effekten forsvandt. For en facility manager betyder det, at CO2 ikke er et tærskelproblem, hvor man er sikker under en bestemt værdi, men en glidende skala, hvor lavere altid er bedre.
Seppänen, Fisk og Lei viste i 2006, at kontorarbejdets præstation stiger med omkring 0,8 procent for hver 10 cfm, svarende til 4,7 liter per sekund per person, ekstra ventilation, når udgangspunktet ligger mellem 6,5 og 14 liter per sekund per person. World Green Building Council opsummerede i 2014, at bedre luftkvalitet indendørs kan løfte produktiviteten med 8 til 11 procent. Sæt de tal op mod en lønsum, og energibesparelsen fra at skrue ned for ventilationen ser pludselig meget lille ud. Det er også hovedargumentet for at bruge behovsstyring i stedet for blot at sænke luftskiftet: luften skal derhen, hvor folk faktisk er, ikke skæres ned over hele bygningen.
ASHRAE Standard 62.1 indeholder ingen CO2-grænse. Standarden betragter CO2 som ugiftig op til 5000 ppm og regulerer luftmængder, ikke koncentrationer. EN 16798-1 arbejder med designkategorier målt over udeluftens niveau: 550 ppm for kategori I, 800 ppm for kategori II og 1350 ppm for kategori III. Med omkring 420 ppm udenfor svarer kategori II altså til cirka 1200 ppm absolut, hvilket overrasker mange, der har vænnet sig til at læse 800 ppm som et absolut tal.
De danske BR18 co2 krav findes i paragraf 447: i undervisningsrum i skoler må CO2 ikke overstige 1000 ppm under dimensionerende forhold. For kontorer tillader vejledningen, at ventilationen dimensioneres til at holde CO2 under 1000 ppm med lejlighedsvise overskridelser. Storbritannien har to nyttige referencer: HSE angiver, at under 800 ppm indikerer god ventilation, mens vedvarende værdier over 1500 ppm kræver handling. BB101 fra 2018 kræver, at mekanisk ventilerede klasselokaler i gennemsnit ligger under 1000 ppm og aldrig over 1500 ppm i mere end 20 minutter i træk. Det sidste er en klog regel, fordi den kræver løbende logning og ikke kan dokumenteres med en enkelt stikprøve.
"ASHRAE begrænser CO2 til 1000 ppm." Forkert. Standarden har ingen grænse, og 1000 ppm-værdien forsvandt i 1999.
"Harvard fandt 11 procent fald ved 1000 ppm." Det tal blander to studier. Harvard målte 15 procent ved 945 ppm; 11 procent stammer fra World Green Building Councils produktivitetsinterval.
"Ifølge Harvard halveres kognitionen ved 2500 ppm." Forkert. 2500 ppm var Berkeley-forsøgets højeste trin. Harvards 50 procent gælder 1400 ppm.
"Dårligt indeklima koster 56 milliarder dollar." Tallet har ingen sporbar kilde og bør ikke bruges i en business case.
Alle kildelinks til studierne og standarderne er samlet i den engelske original: CO2 and cognitive performance: what the research actually found (2026).
Her kommer den erfaring, de fleste først gør efter installation: CO2 er en forsinket indikator. Når et mødelokale fyldes med tolv personer, går der typisk et godt stykke tid, før sensoren når et niveau, der udløser mere luft, og når mødet slutter, bliver ventilationen ved med at køre på fuld styrke i et tomt rum. Placeringen af sensoren spiller også ind. En sensor ved døren eller tæt på en indblæsning viser systematisk lavere co2 niveau indendørs end den luft, deltagerne faktisk indånder midt i rummet. En enkelt sensor per etage, som mange bygninger stadig har, siger reelt kun noget om gangen.
Løsningen er at måle to ting per rum: CO2 og faktisk belægning. Personantallet ændrer sig i samme sekund, folk går ind eller ud, og giver ventilationen et signal, der ligger foran CO2-kurven i stedet for bagefter. Hos Vemco kombinerer vi løbende CO2-logning med anonym persontælling, hvor den kontraktlige minimumsnøjagtighed er 96 procent, og typisk 98 til 99 procent når forholdene, som belysning og indretning, tillader det. Resultatet er en rumopløsning, der både dokumenterer BB101-lignende krav om tid over grænseværdi og lader anlægget følge den reelle brug. Læs mere om, hvordan det sættes op, på siden om overvågning af luftkvalitet indendørs.
Hvad er en god CO2 værdi i et kontor? Under 800 ppm betragtes af britiske HSE som tegn på god ventilation, og EN 16798-1 kategori II svarer til 800 ppm over udeluften. Harvard-studiet fandt allerede 15 procent lavere kognitive scorer ved 945 ppm, så sigt efter at holde de fleste arbejdstimer under 800 ppm frem for blot at undgå 1000.
Hvad siger BR18 om CO2 i skoler? BR18 paragraf 447 fastsætter, at CO2 i undervisningsrum ikke må overstige 1000 ppm under dimensionerende forhold. Kravet gælder projekteringen, så en løbende CO2 måling i drift er den eneste måde at vise, at lokalet faktisk overholder det, når klassen er fuld.
Hvordan påvirker CO2 koncentrationen? Ifølge det globale COGfx-studie fra 2021 giver hver 500 ppm ekstra CO2 1,4 til 1,8 procent langsommere svar og 2,1 til 2,4 procent færre korrekte svar i minuttet, uden et nedre niveau uden effekt. Berkeley-forsøget viste, at det er CO2 selv og ikke kun ledsagende forureninger, der påvirker beslutningsevnen, tydeligst på initiativ og strategisk tænkning.
Vil du vide, hvor mange af jeres møde- og undervisningsrum der reelt ligger over 1000 ppm i arbejdstiden, og hvor meget ventilation der kører i tomme lokaler? Kontakt Vemco Group, så gennemgår vi jeres bygning og viser, hvordan CO2 og belægning per rum kan styre luftskiftet efter faktisk brug.
Sidst gennemgået september 2026.