Læs de seneste firmanyheder | Vemco Group

Vemco Groups Globale Ekspansion: Indtager Norge og Sverige

Skrevet af Nadia Cederkrantz Frederiksen | 27-06-2023 07:28:08

Vemco Group er en virksomhed i konstant vækst. Siden grundlæggelsen i 2005 har virksomheden spredt sig udover kloden og er allerede repræsenteret i 85 lande, herunder de Forende Arabiske Emirater, Brasilien, Rusland, Australien og Schweiz. Med hovedkvarter i Fredericia, Danmark, er Vemco Group en af de førende europæiske ledere indenfor kundetælling og dataanalyse. Nu gør virksomheden klar til at indtage Norge og Sverige, samtidig med at der bydes velkommen til et velkendt ansigt.

Vemco Group er stolte og glade over at kunne byde Kurt Thomsen tilbage på kontoret. Som nøgleperson indenfor vækst og tidligere medejer af hans egen POS-virksomhed, der var førende inden for POS i mange år, har Kurt mange årtiers erfaring i retail-branchen. Kurt er hermed ekspert i POS-systemer og skal derfor være salgsansvarlig for Vemco Group i hele Skandinavien. Efter tre sabbatår med familien står Kurt nu klar til at træde tilbage ind i et Vemco Group, der har været i globalt vokseværk siden hans første tid i virksomheden.

Troværdighed og kundetilfredshed er kerneord for Vemco Group. Med mere end 15 års erfaring på området bestræber virksomheden at imødekomme kunders behov og forblive relevante for dem og deres virksomheder. Dette styrkes gennem Vemco Groups brede globale tilstedeværelse og erfaring, samt nødvendig lokale ekspertise. Positive kundeudtalelser kommer blandt andre fra nogle af landets største forretninger:

Vi ønskede en central løsning, der kunne dække alle vores storcentre i Danmark. Vi ønskede det samme system og en værtsløsning, men som var håndteret fra ét sted. Et krav fra start var at løsningen skulle tælle yderst præcist. Og det har virket perfekt – Lasse L. Mohrsen, Loss Prevention Manager hos Magasin Du Nord.

Igennem årene har vi testet en håndfuld af forskellige muligheder indenfor kundetælling, hvilket desværre har skuffet os hver eneste gang. Endelig, med hjælp fra Vemco Group, har vi fundet den rette løsning. En valid og høj kvalitets løsning, der sikrer, at vi kan optimere vores forretning og måle hvor godt vores butikker klarer sig (…) – Henrik Wieben, Country Manager i Danmark for Hi-fi Klubben.

I takt med den stigende globale tilstedeværelse, der blandt andet indbefatter nye kontorer i Norge i december 2021 og Sverige i januar 2022, bestræber Vemco Group også at opnå en konstant teknologisk udvikling med lanceringen af nye unikke produkter, samt øget support, i og med, at der i virksomheden konstant ansættes nye medarbejdere for at imødekommende nye behov fra kunder og samarbejdspartnere.

Vemco Groups konstante vækst medvirker, at virksomheden altid er på forkant med udvikling og innovation. Med den kommende tilstedeværelse i Norge og Sverige, ny teknologisk udvikling og ansættelse af nye såvel som velkendte ansigter, understreger Vemco Group sin plads som førende Skandinavisk leder indenfor kundetællere.