Læs de seneste firmanyheder | Vemco Group

Joakim skal styrke Vemco Groups tilstedeværelse i Sverige

Skrevet af Nadia Cederkrantz Frederiksen | 27-06-2023 07:41:55

Vemco Group vokser kontinuerligt og tilføjer nye medlemmer til vores team imens vi udvider virkshomheden til nye steder I verden. I øjeeblikket fokuserer vi på at styrke vores tilstedeværelse i Skandinavien ved at etablere nye lokale support- og salgsafdelinger i Sverige.

Joakim Scheibe har mere end 20 års erfaring inden for salg og account management på tværs af brancher og har påtaget sig rollen som Country Manager for Sverige hos Vemco Group.

"Som den nye Country Manager vil jeg hjælpe Vemco med at vokse i Sverige og forhåbentlig få flere kunder, partnere og medarbejdere i området," siger han og fortsætter: "Det svenske marked er stort og meget spændende. Der er helt klart behov for de produkter, som Vemco Group tilbyder".

En ekstrovert med passion for detailhandlen

Joakim beskriver sig selv som en "meget social, udadvendt og glad fyr, der elsker salg og mennesker". Derfor er han spændt på at påbegynde sit eventyr som den nye Country Manager, hvor han får mulighed for at opbygge tillid til nye og eksisterende kunder: Kunder, som han gerne vil betragte som værdifulde partnere.

"Det er afgørende at betragte kunder som partnere, hvor begge parter er interesserede i succes," siger han. Joakim vil derfor bruge sine stærke sociale færdigheder og udadvendte natur til at etablere gennemsigtige og tillidsfulde relationer i hele Sverige og Norden.

Joakim har særlig interesse for detailhandlen og det potentiale, der ligger i at opbygge et forhold hertil. Med 7 års erfaring inden for point of sale (POS)-branchen er han især begejstret for at træde ind på detailmarkedet med Vemco Groups løsninger i baglommen: "Hvor jeg kom fra, havde vi et tæt samarbejde med Vemco, hvilket betyder, at jeg altid har vidst, at Vemco Group har fantastiske produkter, som kunderne elsker!"

En omfattende software og fremtidig udvikling

Vemco Groups software og alt det, den gør for kunderne, er ikke det eneste fantastiske ved at arbejde for virksomheden, ifølge Joakim. Han ser en fantastisk mulighed for ikke kun at arbejde for en virksomhed, der fokuserer på at være den bedste inden for deres område, men også repræsentere det, han kalder "state of the art technology".

"Jeg er begejstret for at arbejde for en virksomhed, der er fleksibel med hensyn til markedet og kundens behov," siger han og fortsætter med at nævne de ting, der fik ham til at ønske at arbejde for Vemco Group: "En stor virksomhed, men stadig en lille en med hensyn til antallet af medarbejdere, hvilket betyder, at du stadig kan sætte dit eget præg på arbejdet. Din stemme bliver altid hørt."

Joakim ser frem til at præsentere nye og eksisterende kunder i Skandinavien for A.I.-sensor-teknologi, der giver dem værdifulde forretnings-KPI'er og dataanalyse. Derudover glæder han sig til at se, hvad fremtiden bringer inden for dette område: "Det er spændende at se, om der kommer en boom med IoT-enheder og teknologi! Denne teknologi vil give næsten alle de oplysninger, du kunne ønske dig i din butik eller dit indkøbscenter!"

Vi er glade for at byde Joakim velkommen i vores familie, hvor vi er sikre på, at han vil blive ebn værdifuld tilføjelse!